tirsdag den 10. maj 2016

Besøg i Casa Rosen

I går oprandt så endelig dagen, hvor jeg kunne tage Casa Rosen i nærmere øjesyn.

Jeg har endnu ikke besøgt ret mange "haveblogger-haver", så det var et besøg jeg glædede mig  meget til. (Jeg ville nu nok også glæde mig, selvom jeg havde set mange haveblogger-haver...haha...)  Især fordi jeg jo følte jeg "kendte" haven i forvejen.

Linda hentede mig på p-pladsen sammen med søde Alma og så gik vi ned til Casa Rosen.

Først viste Linda mig rundt i sit fine lille hus og dernæst var det tid til at se haven.
Jeg er ikke selv særlig god til at "pynte" med diverse ting og sager, men det er Linda, så der var masser af motiver at tage billeder af.
Lindas have er ikke ret meget større end min egen - og jeg finder det meget interessant og spændende at se, hvordan andre udnytter deres kvadratmeter. Man kan jo altid finde inspiration.
Naturligvis kan man også blive inspireret af en stor have, især når den er inddelt i rum, men jeg har efterhånden udviklet en forkærlighed for små haver (max. 400m2) - og derfor var det også rigtig skønt at få lov at se Lindas have.

Søda Alma måtte jeg naturligvis også have et par billeder af - og jeg synes de er blevet fine.

Her er hun gået i noget nær koma på grund af varmen. Der var saftsuseme også varmt!
Heldigvis serverede Linda både koldt danskvand og den lækreste kyllingesandwich. Mums, hvor den smagte godt.
Efter indtag af sandwichen gik jeg endnu en gang en tur i haven med kameraet.

Området ved orangeriet er nok det mest kendte område i haven, da Linda ofte viser billeder derfra. Det ser godt ud på billeder, men er endnu skønnere i virkeligheden. Belægningen er rigtig flot og passer perfekt til området, synes jeg.
Jeg er vild med de rustne buer - det ser knaldgodt ud.
Lidt billeder indefra orangeriet:


Først på eftermiddagen sagde jeg tak for i dag og kørte hjemad. Heldigvis bor jeg forholdsvist tæt på Linda, så det tager kun knap en time hver vej.

Tak fordi jeg måtte se din have, Linda. Jeg kommer gerne igen, når roserne blomstrer (hvis vi kan finde en dag).

....og NU er det vist på tide at få læst lidt op på jeres blogs :)

18 kommentarer:

  1. Hej Esther.Dejlige billeder fra Casa Rosen.
    Var der jo selv efter vores tøsetur til Fyn i sidste uge.Og det er bare et skønt sted som Linda har.Og dejligt at besøge andre bloggere........har efterhånden besægt en del.
    Går ud fra at i har snakket om en tur til Tante Grøn.Jeg har lige lavet et indlæg om turen.
    Håber du er ved at være OK igen.God dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en hyggelig dag i Casa Rosen :)

      Slet
  2. Spennende besøk du har vært på! Flotte bilder, og søt hund :)Ja, det er så varmt her at jeg har gått innendørs for øyeblikket. 25 grader i skyggen nå...

    Ha en god aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har været temmelig varmt...og så alligevel ikke så varmt her hos mig...det højeste har vist været 21 grader...fordi jeg bor tæt på en østvendt kyst.

      Slet
  3. Spændende at se Lindas have gennem din linse, jeg er som altid duperet over, hvad man kan få ind i de små haver, det er fantastisk.
    Gode billeder - også af Alma :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Det der med de små haver er ved at udvikle sig til min "hovedinteresse" mht. haveindretning, ingen tvivl om det.

      Slet
  4. Kære Esther Dejlige billeder. Jeg var der jo forleden med Jette efter vi alle tre havde været en tur på Sanderumgaard og JAS roser. Det er et dejligt sted Linda har. Det virker helt vildt stort men stadig super hyggeligt. Kan se at der er sket en del ting bare på den korte tid siden jeg var der. ¨å skønt at besøge hinanden.Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er sjovt og hyggeligt at besøge folk, hvis haver man allerede synes man "kender" fra bloggen.

      Slet
  5. Hvor fint at se Lindas have gennem din linse - det er en ny vinkel! Det ser ud til at have været et dejligt besøg - have-og bloggerbesøg er absolut anbefales værdigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig...det er en rigtig god ting.
      Jeg synes også det er mægtig spændende, når folk har taget billeder i min have; det bliver nemlig altid en anden vinkel end jeg selv fotograferer den i.

      Slet
  6. Kære Esther.
    Rigtig god rundvisning i Lindas fine have. Jeg har ikke selv været der, men som du selv skriver virker haven bekendt fordi man har fulgt den over tid.
    Dejlige billeder af forskellige detaljer som viser haven igennem andre øjne, det er altid spændende.
    Billederne af Alma er super gode
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg er også meget tilfreds med Alma-billederne. Hun var nu også ret nem at tage billeder af; hun lå stille det meste af tiden pga. varmen.

      Slet
  7. Hei!
    Det er spennende å se en hage virkeligheten. Flott hage og flotte bilder.
    Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er sjovtat se en bloggerhave irl...næste gang man så læser om den ved man lige præcis hvilket område ejeren skriver om... :)

      Slet
  8. Hej Esther. Tak for hyggeligt besøg i min have :o) du er så velkommen når roserne blomstre. Hvornår er det lige du har fået taget alle de gode billeder ? jeg er imponeret. Og Almamusen, hvor er det bare gode billeder :o)
    Jeg er lige ved at være færdig med det der står bag teltet, der kmmer tag på i dag og så skal der pyntes :o)
    Stort knus fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg knipsede da løs, mens vi gik derude - og da jeg selv gik rundt et øjeblik :)

      Bliver spændende, når dit projekt bliver færdigt.

      Slet
  9. Tak for skønne billeder fra Lindas have. Det er altid dejligt at se haven fra en ny vinkel. Ja det må være en særlig oplevelse at se en bloggers have. Husk du er velkommen i min have i Aalborg til åben have arrangementet. Kommer du mon med til tante grøn arrangementet, jeg har tilmeldt mig!

    Havehilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak, men Ålborg er jo lidt langt væk...og den weekend, hvor der er havefestival, fejrer jeg fødselsdag, så har ikke tid...men en anden gang :)

      Jeg kommer heller ikke til Tante Grøn-arrangementet...det dur ikke med en søndag og sådan en lang tur...regner/håber på at være begyndt på jobbet igen (om ikke andet så deltids) i juni måned.

      Slet