mandag den 31. august 2015

Blaze of Fire

Jeg har fortalt rigtig meget om mine såede Rudbeckia 'Cherry Brandy' her på det sidste; hvor begejstret jeg er for dem.

Derfor har jeg helt glemt at vise den anden røde blomst jeg købte frø til samtidig: Salvie splendens 'Blaze of Fire'.

Størstedelen af småplanterne satte jeg i Flammebedet, hvor der ikke gik mange dage, før de var blevet fortæret af snegle...øv!

Heldigvis havde jeg også plantet et par stykker i køkkenhaveafdelingen, ved lågen ind til den aflukkede del af haven - og de har det godt.


De har en smuk, smuk rød farve, så dem sår jeg nok også til næste år.

Apropos frølinger/småplanter, så har jeg vist fået sået RIGELIGT med lammeører...:


Jeg har plantet nogle af dem ud, andre har jeg givet væk - men der er nu stadig mange tilbage. Der sker dog ikke noget ved at lade dem overleve i mistbænken sammen med den ene edelweiss (? tror jeg nok det er, har i hvert fald sået Edelweiss, der hvor den står, nederst til venstre) og de hvide alunrod jeg også såede sidste år i november.

Jeg regner med at jeg nok skal finde plads til dem i løbet af næste sæson.

Egentlig havde jeg tænkt mig at så en del frø i mistbænken, såsom akelejer, ridderspore, jakobsstige, malva osv... det ville de jo sagtens kunne klare - og jeg ville ikke behøve så dem til foråret, men nu er mistbænken ligesom optaget...

Problemet er dog ikke større, end at jeg bare sår dem i potter i stedet for :)

Nu er det dog sengetid, så jeg vil slutte af med at vise dette billede af indgangen til Sydhaven gennem rosenbuen - et billede jeg selv synes er blevet ret vellykket.


4 kommentarer:

  1. Så fine de er, og det var en sterk farge på de! Jeg har nettopp delt en stor lammeøre, men det er av en nyere sort som heter 'Silver Carpet'. De blomstrer ikke, og setter derfor ikke frø. Den er mye lavere enn den gamle sorten. Kjenner du d
    til den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg kender ikke 'Silver Carpet', men den lyder da interessant....der er bare det der med pladsen...haha. :)

      Slet
  2. Ja det er vellykket, ser flot ud.

    SvarSlet