søndag den 30. juni 2013

Dagens havearbejde - Sydhaven

Nå, det holdt da tørt - og jeg fik klaret et af de større hængepartier, nemlig at få sat lidt skik på Sydhaven, nu hvor bedet mest bar præg af nedvisnede allium m.m. - mildest talt et grimt syn.


Jeg har fået plantet noget af mine småplanter; japanske lygter, lupiner, digitalis m.m. samt den enkelte dahlia jeg havde. (Den gule klat ved plankeværket)

Jeg har med vilje ladet et lille stykke jord ligge bart, så håber jeg at kræene vil nøjes med at tisse der, så de ikke skraber mine småplanter op.......!

For to år siden fik jeg disse to små pindsvin af en veninde i "indflyttergave".

Sidste år glemte jeg helt at sætte dem ud, men i dag kom jeg i tanker om dem - og de står nu i et hjørne og pynter.


'New Dawn' sprang ud for et par dage siden, så nu kommer der endelig lidt farve i Sydhaven igen.


Apropos roser, så er jeg ikke særlig god til "det der med roser", de går ud for mig, for nu at sige det mildt. Eneste undtagelse er klatre- og slyngroser, så tror bare jeg holder mig til den slags roser ;)

'Lykkefund' breder sig jo fantastisk henover buen og det dufter fortryllende, hver gang jeg går igennem buen - så det gør jeg flere gange dagligt - også flere gange end nødvendigt i disse dage ;)


Den nye 'Lykkefund' som jeg har plantet ved det nye hegn, er lige sprunget ud i dag - og den ter sig akkurat på samme måde; blomstrer kun nederst.

Nu ved jeg så, at den også kun blomstrer lidt til næste år...men at den så tager fat og går amok - og det skal den være velkommen til ;)  Den er helt vildt, fantastisk smuk.

Til sidst lige et billede af en brumbasse, der hygger sig nede i squashens blomst :)


Nu vil jeg huske på, at jeg har ferie og slappe af resten af dagen og glæde mig til aftensmaden, som er ovnstegt kylling med nye kartofler (De FØRSTE fra haven!), salat (også fra haven) og smørsovs. Til dessert: en rabarber/makron/flødeskum-anretning med rabarber fra haven.

Hvor jeg dog elsker at kunne hente en del af min mad fra egen have ;)

1 kommentar:

  1. Anonym22.37

    hej Esther
    held og lykke med den stykke jord du levende til de to små håber det går bedre end mit forsøg i år har en alm huskat sidste år gik den i bedene når jeg havde plantet sommerblomster, så i år ikke noget i bedene men kun krukker. og så dyre sjove spændende planter.......gæt en gang næste dag fra job hjem ...så er krukkerne gravet op og trappen ligger en smagsprøve på blomster fra krukker rundt om ... en spændende have du har nyder og se billeder fra haven med de små søde misser

    SvarSlet