onsdag den 27. marts 2013

Jordlevering

Nu må det der forår godt snart indfinde sig...okay, er lige blevet nedlagt af virus, så kan ikke arbejde i haven lige nu.....men det kribler da i fingrene, nu hvor en kammerat har afleveret første halvdel af de sække jord, jeg har bestilt.

Det ser måske ud af meget, men jeg har rigeligt at bruge jorden til. Der  er bede, der skal omlægges og hæves en smule, ligesom noget af den tilbageblevne græsplæne skal inddrages til bede, så jeg er slet ikke sikker på, der er nok jord. I år er der også kun 40 l i hver sæk, der plejede da at være 50...?

Nå ja, og så sløjfer jeg det lille stenbed, jeg lavede for et år siden, så der bliver lidt mere plads i det blå bed...Laver til gengæld et nyt og større stenbed ved terrassen. Det kan dog klares uden ret meget jord, der bliver mere behov for grus ;-)



Nå, jeg vil vende tilbage til sofaen....og det nye Isabellas... :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar