Nu er det ikke fordi jeg har set så mange "berømte haver" endnu, og derfor ej heller ret mange rhododendron--anlæg. Måske derfor jeg var meget imponeret over, hvor store de kan blive.
Nu kan jeg jo vældig godt lide stier, så den barkdækkede sti, der snoede sig igennem en del af anlægget, måtte vi selvfølgelig følge.
Undervejs stødte vi på adskillige indgange til en rævehule (eller flere) Tror vi talte 14 huller!
Vi var begge meget imponerede over det smukke skue og udbrød da også ofte:
Nøj, se lige her! Hold da lige op, prøv lige at se den her! For pokker, hvor er det dog smukt!og så videre i samme dur ;o)
Jeg tror vi brugte over en time i "rhododendron-land", for vi kunne slet ikke få nok.
Efter at have fordøjet indtrykkene nogenlunde, hoppede vi atter på toget og kørte over til orangeriet, hvor vi fik en omgang velsmagende pasta samt te og kage, så energidepoterne blev klargjort til næste indtryk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar