lørdag den 15. oktober 2011

Frost i haven

570 1 2011-10-15 22:00:09 2011-10-15 20:00:09 Egentlig havde jeg slet ikke tid i formiddags - til at tage på rundtur i haven med kameraet - men det blev alligevel til et par billeder, da jeg lige var ude et kort øjeblik. Det første billede er godt nok uden frost - jeg var først ude ved 10-tiden - men motivet fejler nu ikke noget :o)

 

Det er min "Golden Tiara" clematis, der bliver så smuk. Den store blå clematis - som jeg ikke kender navnet på - har stadig blomster, men det varer nok ikke længe, før det også er slut med det. Selvom jeg egentlig ikke rigtig gider efterår/vinter og frost endnu, så ser det nu smukt ud med rimfrost.

 

 For slet ikke at tale om, hvor smuk artiskokken bliver med rimfrost på.

 

 Må se om jeg ikke kan komme ud med kameraet noget tidligere i morgen. Ellers er dagen nu blevet tilbragt på Fyn - på besøg hos min gamle faster - i morgen skulle den dog gerne stå på lidt havearbejde.

Det bliver jo en ganske pragtfuld søndag i morgen - eftersom jeg ikke skal på job mandag pga. ferie :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar