torsdag den 28. juli 2011

Første kartofler

Heldigvis fik jeg tømt den første af mine tre kartoffelspande før ryggen atter sagde knæk. Så jeg skal have nye kartofler i dag - mums.

 

 Det var egentlig slet ikke meningen, at jeg overhovedet skulle dyrke kartofler i år, men så var det jo, at jeg d. 21. maj fandt nogle kartofler, der havde ligget og spiret....og da jeg lige havde et par spande tilovers, så... :o)

Til næste år skal jeg have mange flere spande - mindst ti! Jeg er ganske godt tilfreds med udbyttet. Jeg lagde tre små kartofler i den ene spand og to i de andre. Hvis dette var spanden med de tre, er jeg spændt på udbyttet af de andre spande. ...og nu skal jeg atter hvile ryggen.

 Var forøvrigt lige en tur hos lægen (Godt jeg bor i gåafstand derfra!) , der som noget af det første undersøgte, om jeg skulle have fået mig en diskusprolaps - det var dog heldigvis ikke tilfældet. Det er "kun" et gevaldigt hold i lænden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar