fredag den 2. april 2010

Jeg dropper sgi punkt 4!

Nu må jeg altså lige tage mig sammen! De sidste godt 5 timer er det lykkedes mig at koncentrere mig om skolearbejdet - og ikke lave flere overspringshandlinger. Så langt, så godt.... Men så slog det mig lige, at det da er da fint nok, jeg allerede nu går i gang med at finde egnede tekster til fordybelsesområderne - men ....! De skal først være klar efter de skriftlige prøver (Dvs. i midten af maj...!) Så hvorfor jeg så bruger noget af min kostbare påskeferie på det, det ved jeg ikke. Så, nu tager jeg altså mig selv hårdt i nakken og dropper punkt 4 indtil videre. Jeg skal lige have lavet den engelske grammatik, der skal gennemgås tirsdag (Det tager 10 min.) - og pakket tasken.... og SÅ HAR JEG DEN ONDELYNEME BARE AT HOLDE FERIE LIGE INDTIL TIRSDAG MORGEN!!! Faen's det skal være så besværligt at slippe skolearbejdet igen...! Nu sidder jeg nærmest med dårlig samvittighed over at jeg åbenbart allerede har lavet alt det skolearbejde jeg skulle nå i ferien - jeg føler mig ret overbevist om, at jeg har glemt et eller andet.... selvom jeg godt ved, jeg faktisk har lavet mere end der stod på min liste...! Bare jeg nu kan finde ud af at holde skolefri...!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar