lørdag den 13. marts 2010

Tag mig nu sammen!

Åhr, hvor jeg bare ikke kan lide at rette stile. Derfor er jeg også pokkers længe om at komme i gang. Det er så dødssygt, at jeg bliver ekspert i overspringshandlinger hver eneste gang jeg skal til det. Indtil videre har jeg læst aviser, læst blogs, skrevet blogindlæg, (og nu skriver jeg et mere!) kigget fotos, lavet mad, spist, set tv... og stadig ligger de elendige stile der på bordet og ser anklagende på mig. Læseprøver og diktater retter jeg meget hellere, det går nemlig hurtigt, hvorimod stile......argh! Selvom det er min intention at få dem alle rettet I DAG, så jeg kan slappe af i morgen og evt. komme lidt videre i dejunking-projektet, så tvivler jeg på det lykkes. Det er sådanne dage, hvor jeg virkelig ikke fatter, jeg valgte at blive lærer den gang for 18 år siden...!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar