søndag den 21. marts 2010

Hårdt arbejde

Forleden købte jeg jo tre forskellige "rive-oste" - og da de ikke nødvendigvis kan holde sig i køleskabet i ubegrænset tid, er det smartere at få dem smidt i fryseren. Inden da skulle de dog lige rives, da optøet ost har det med at smuldre. Jeg har kun et bette rivejern - og det fungerer fint, når jeg bare lige skal rive lidt ost henover pastaen. Det er så straks noget andet, når vi taler om 3 x 200 gram ost! Det var sgi hårdt arbejde, men jeg fik det klaret. Almindelig pecorino

  Pecorino med trøffel

  Gruyere

 Efter godt og vel 25 minutters arbejde kunne jeg smide poserne i fryseren.  

Sådan et oste-rivningsarbejde er ikke særlig sjovt, men til gengæld giver det en god fornemmelse bagefter at vide, man har masser af reven-og-lige-klar-til-brug-ost i fryseren :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar