fredag den 13. marts 2009

Gu' er den ubehagelig...

... den der hestekur.
For det første smager saltvand ikke specielt godt, for det andet svider det en smule i næsen og for det tredje sker det at gurglingen medfører opkastning (Og jeg kan altså ikke FORDRAGE at kaste op!) - men...
DEN VIRKER!!! Jeg har - som de fleste - prøvet at være forkølet et utal af gange, og kender derfor snuens symptomer og forløb rigtig godt og derfor VED jeg også, at hestekuren virker.
Hvis jeg ikke var startet på den allerede i går aftes, så ville jeg i dag være snothamrende forkølet. Det er sikkert og vist.
Bevares, jeg føler mig forkølet og lyder snothamrende forkølet og jeg er så træt at jeg kunne sove resten af dagen væk, men faktum er, at jeg altså hverken har tilstoppede næsebor og/eller snot i næsen. (Undtagen, de første 10 minutter efter en "kur")
Derfor fortsætter jeg også med at gurgle/skylle hveranden time resten af dagen. Hvis jeg så er heldig, kan jeg mærke en markant forbedring i mit almene velbefindende allerede i morgen (som på 5./6. dagen af en normal forkølelse).
Så, endnu en gang kan jeg ikke andet end at anbefale kuren på det varmeste - det er hermed gjort.
...og nu vil jeg så tage mig en gedigen skraber på sofaen og nyde, at jeg slap for vikartimer i dag, så jeg kunne komme tidligere hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar