fredag den 26. december 2008

En kølig formiddag

Selvom jeg vågnede ret sent her til morgen formiddag, kunne jeg stadig nå ud med kameraet og fange rimfrosten, selvom der ville have været noget mere rim på billederne, hvis jeg var stået op, da vækkeuret ringede (kl. 8.00!)

 Første stop var fuglefodringshuset - jeg opdagede ikke en gang rødkælken, før jeg havde knipset - og den havde åbenbart heller ikke opdaget mig. Den fløj dog ikke længere væk, end at jeg kunne fange den i det nærtstående æbletræ. Den rødkælk er forøvrigt en meget trofast gæst på min foderplads. Den har været her i alle de vintre, jeg har boet her (6. vinter i år). Nu ved jeg godt nok ikke, hvor gamle rødkælke kan blive, så tør ikke vædde på, at det har været den samme alle årene! Men sød - det er den under alle omstændigheder. Efter rødkælken gik turen videre ud i haven, rimfrosten var ikke så tydelig mere, i hvertfald ikke på fotos. Da jeg gik en tur på vejen, blev det noget nemmere at finde den (rimfrosten). Jeg har længe overvejet om ikke jeg skulle se at få fotograferet de heste, jeg så ofte ser, men har aldrig husket det, når jeg så var ude med kameraet - indtil i dag.

Det blev godt nok kun til et enkelt billede, og ikke alle heste er med - men nu er jeg jo heller ikke så vild med heste, jeg synes bare det er flotte dyr - sålænge de ikke kommer for tæt på mig :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar