mandag den 1. oktober 2007

De der syv

Nu jeg for en gangs skyld har lidt tid, vil jeg da også være med på legen - godt nok lidt forsinket - men bedre sent end aldrig.

Så her er syv uden lyv:

1. Jeg bliver irriteret, når folk mere eller mindre direkte udtrykker misbilligelse med den måde, jeg har valgt at leve mit liv på; uden mand og børn. Det er for pokker mit liv!

2. Jeg elsker mænd og at være i selskab med dem. Nok derfor jeg altid har haft flere mande- end kvindevenner. Jeg kan sagtens synes, at en mand er ualmindelig lækker, men jeg gider jeg ikke "rode rundt" med ham - det giver mere bøvl end fornøjelse. Dermed ikke være sagt, at jeg aldrig vil gøre det igen - man kan jo ikke vide, hvad fremtiden bringer.

3. Har i alt drukket 4 øl i mit liv. Jeg kan bare ikke lide det - og jeg kan ikke fordrage andres ølånde. Til gengæld er jeg begyndt at kunne lide vin - helst italiensk hvidvin. Jeg drikker nu ikke mere end 4-5 flasker i løbet af et år.

4. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden katte og motorcykler.

5. Jeg elsker at rejse - og foretrækker at rejse i Europa. Ad åre vil jeg dog gerne en tur til USA, New Zealand og Australien. Andre steder interesserer mig ikke.

6. Jeg fatter ikke, at folk kan leve uden bøger. Bøger er pragtfulde!

7. Mit hjem ligner ofte noget, der er løgn. Til gengæld er jeg tæt på at være perfektionist, når det gælder organiseringen af mit skolearbejde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar