fredag den 15. juni 2007

Sorger på forskud

Tja, vejrudsigten for i morgen er godt nok ikke særlig opløftende.

 Een ting er, at det åbenbart vil vælte ned med regn, en anden ting er det eventuelle tordenvejr meteorlogerne truer med. Det synes jeg er totalt ufedt! Jeg er ikke bange for tordenvejr, synes faktisk det kan være enormt hyggeligt at sidde og kigge ud på - men da kun hvis man kan sidde under et lunt tæppe og hygge sig med en masse gode film eller en god bog.

 Den slags beskæftigelse kan jeg dog for det meste skyde en hvid pind efter, da det er 95% sikkert at strømmen går, når vi har kraftigt tordenvejr!

Ufatteligt at SEAS ikke har tænkt sig at grave ledningerne ned før i 2009! Hvis strømmen så bare forsvandt for en time eller to, ville det være til at holde ud - men den er for det meste væk i 6-18 timer... så måske jeg bare skulle holde mig vågen det meste af natten, så jeg - hvis strømmen går - kan sove tiden væk.

 Nå, men jeg kan jo altid håbe at vi kun får regnen og ikke det voldsomme tordenvejr....glæder mig nu til det bliver søndag *G*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar