Det hænder ganske ofte, at bloggere skriver om singlelivets op- og nedture. Den slags indlæg synes jeg for det meste, er interessante at læse, da jeg jo selv er single.
Det kan til tider være ret underholdende at læse, hvordan andre singler lever deres liv. Ofte helt anderledes end jeg. I forbindelse med "single-indlæg" dukker ordet "kæreste" - og især manglen på samme - ret tit op på mange blogs.
Nogle indlæg - dem, der handler om trangen til at finde sig en kæreste - har ofte fået mig til at overveje, hvorfor i alverden jeg ikke har den fjerneste trang/lyst til en kæreste (mere)... og indtil videre har jeg ikke kunnet finde et brugbart svar, andet end at "Nåhm, det har jeg altså bare ikke". Nu tror jeg dog, at jeg har fundet et brugbart svar:
Jeg har efterhånden været single i 7-8 år og jeg kan huske, at jeg de første 2-3 år var helt vildt desperat efter at få en kæreste - og ledte med lys og lygte alle mulige og umulige steder - men det dukkede han nu ikke op af! Snarere tværtimod*G*
Nogenlunde samtidig med min desperate jagt på en kæreste påbegyndte jeg samtaleterapi for depression - og efterhånden som terapien skred fremad, blev trangen til en kæreste mindre og mindre og da jeg afsluttede terapien, var min trang til en kæreste nærmest helt væk og den følelse har ikke ændret sig synderligt siden. Det kan man da kalde en effektiv behandling! *G*
Som det sikkert er læsere af denne blog bekendt, så har jeg det helt fint med at have det sådan - og skulle jeg leve resten af livet alene fra nu af, tja, det kan altså ikke give mig søvnløse nætter. Der er vigtigere ting i livet.
NB: Ovenstående er altså ikke ensbetydende med, at jeg mener, at folk der er desperate efter en kæreste generelt er depressive *G* Det var blot tilfældet for mit eget vedkommende, tror jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar