onsdag den 28. december 2005

Ikke særlig gennemtænkt, Esther!

Skrev i en kommentar i går, at jeg ikke har så meget imod at gå en tur i snevejr, hvis det vel og mærke er frivilligt.

Det mener jeg sådan set stadig - lige med den undtagelse, at turen altså ikke skal være lige så lang som den jeg tog i dag! I formiddags fandt jeg ud af, at jeg havde glemt et par "småting", da jeg var ude og handle i går og dem ville jeg så lige smutte ned efter.

Nu var der bare det aber dabei at vejret ikke ligefrem så ud til mckørsel (i hvert fald ikke lige omkring min bolig) så jeg tog frisk og frejdig en rygsæk på ryggen og bevægede mig de små 3½ km ned til købmanden. Turen derned gik sådan set udemærket - og da jeg var kommet lidt væk fra min bopæl opdagede jeg, at vejene faktisk var til at køre på, men nu var jeg jo allerede godt i gang med at gå, så så ingen grund til at vende om og skifte til mctøj for at tage mc'en.

Dette valg skulle jeg fortryde senere!

Jeg fik handlet - og fik så en ubehagelig overraskelse, da jeg atter tog rygsækken på. Argh altså! Det ville godt nok blive en hård hjemtur - og jeg fik ret.

Det varede nemlig ikke længe førend mine ben og ryg begyndte at gøre ondt for hvert skridt jeg tog. Hjemturen tog godt og vel dobbelt så lang tid som udturen og utallige er de gange jeg bandede over ikke at have taget mc'en i stedet for.

Så har jeg vel lært det: Jeg er ikke bygget til at gå med en tung rygsæk. Her flere timer efter gør det nemlig stadig ondt hver gang jeg bare går lidt rundt - så resten af dagen vil blive tilbragt i sofaen ;o) 

En anden gang "spadserer" jeg ikke ned for at handle; jeg tager mc'en - snevejr eller ej - eller også bliver jeg dælme hjemme! *G*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar