søndag den 4. september 2005

Weekenden, der forsvandt

Æv - weekenden allerede er forbi. Men tiden har det jo med at gå alt for stærkt, når man hygger sig. At denne weekend føles så kort, skyldes også, at jeg skal tidligt afsted i morgen.

 Jeg plejer først at møde 10.35 om mandagen, men jeg er på kursus for tiden og slipper derfor hverken for morgen- eller eftermiddagstrafikken.

 Derfor ser jeg frem til næste weekend, hvor søndagen kommer til at føles noget længere, i og med jeg kan sove længere om mandagen - også selvom næste weekend formodentlig kommer til at gå endnu hurtigere end denne, eftersom jeg er inviteret med klubben til fest.

 Kan faktisk slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været til FEST - Jo, min mors fest i juli, men det var en "pæn-påklædning-fest" ;o) - så det skal blive helt sjovt atter at prøve det. Heldigvis kommer jeg kun til at døje med søvnmangel på næste søndag - tømmermænd lader jeg andre om at erhverve sig. For det første kan jeg ikke fordrage øl - og for det andet drikker jeg af princip ikke andet end vand/sodavand, når jeg er undervejs på den tohjulede.

 I det hele taget er det meget sjældent jeg overhovedet er fuld. Sidste gang var til Ringridderfesten i Sønderborg - i 1999! *G* Nå, jeg tror jeg vil få børstet bisserne og hoppe under dynen og læse et par timer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar