torsdag den 26. maj 2005

Blå/sorte fingre

Når nu man SKULLE køre 70 km for at hente de tidligere omtalte stile - så var det da en trøst at vejret viste sig fra sin absolutte bedste side... ...men DAMN, hvor var det VARMT!!!

 Én ting er i hvert fald sikkert: Jeg smutter ikke lige forbi supermarkedet på hjemvejen mere, når temperaturen er over 20 grader ;o)

Ved sådanne temperaturer må eventuelle indkøb klares på 45'eren. Det er simpelthen for varmt at holde stille for ikke at sige iført læderdragt, rygskjold og læderhandsker (de er ellers meget tynde) og sådanne farvede læderhandsker har det desuden med at smitte af, når de bliver våde - og dét blev de i dag, jfr. overskriften :o) Så ka' jeg lær' det, ka' jeg!

 Så det var utrolig lækkert at komme hjem til et køligt hjem, kæmpe sig ud af mc-klunset og smide sig i sofaen med det nyeste nummer af "TouringNyt" :o)

 Varmen afholder mig dog ikke fra atter at iklæde mig læderklunset i morgen.

 Først skal jeg ud som censor og i morgen aften triller jeg jo nok lige forbi veninden, hvor der er mc-træf her i weekenden :o) Det kommer dog an på hvor træt jeg er. Lørdag kører jeg dog helt sikkert til mc-træf - mit første som motorcyklist :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar