lørdag den 9. april 2005

Færdig med Jack the Ripper!

Nå ja, færdig og færdig er vel så meget sagt - bliver næppe nogensinde færdig med at beskæftige mig emnet "Jack the Ripper" - men i hvert fald er jeg færdig med at knokle løs med de prøveoplæg til årets engelskprøve, der omhandler ham. I dag fik jeg endelig klippet de sidste lyd-bidder sammen og fik skrevet ned, hvad der egentlig bliver sagt, et såkaldt transcript - det tager tid, skulle jeg hilse og sige! Så det hjælper en hel del, at emnet er så spændende :o) Tiden er simpelthen fløjet afsted. Blev noget overrasket over at klokken allerede er halv ti, det betyder jeg har siddet foran skærmen i 12 timer - så tro pokker jeg er træt. Foruden lytteøvelserne har jeg fået fabrikeret læsetekster, der så vidt muligt understøtter de emner lytteøvelserne berører, som f.eks. levevilkårene i Whitechapel i 1888. Hele 6 lytteøvelser blev det til (1 til afgangsprøven, 5 til 10. klasseprøven). Men der skal også bruges en del oplæg, når man skal have 27 elever op og et oplæg kun må benyttes to gange i alt - også selvom prøven foregår over to dage. Foruden Jack the Ripper nåede jeg også lige at blive færdig med prøveoplæggene til emnet Braveheart/Scotland - så nu ser det straks meget mere overskueligt ud. I morgen håber jeg at kunne færdiggøre prøveoplæggene (de "hjemmefabrikerede") til de resterende emner, så jeg i løbet af næste uge kan blive helt færdig med engelskprøven. Derefter har jeg to tyskprøver, der skal laves prøveoplæg til - så kommer (heller) ikke til at kede mig de næste par uger ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar