torsdag den 17. marts 2005

Bedre end sex!!!

Så kort kan det altså siges!!! Den længere version: Kl. godt halv 4 i eftermiddags var det såvidt: Jeg stod udenfor Aagesen Motorcykler ved siden af min elskede mc, i ført alt mit kluns og var en smule nervøs og meget spændt. Spændt på om jeg ville "kludre" i gearskift etc. etc. efter 3½ mdrs pause og kun 2 mdrs praktisk erfaring. Spændt på om jeg overhovedet ville kunne huske, hvordan man kører mc osv. osv. osv. Min eventuelle tvivl desangående blev gjort totalt til skamme! :o)) I det øjeblik jeg satte mig på maskinen, trak koblingen og satte den i første gear, føltes det som om det blot var et par dage siden sidst. Uden den mindste ansats til "hopperi" trillede jeg ud til vejen, satte venstre blinklys i gang og ventede på der blev fri bane. Da der var fri bane, trillede jeg lige så stille ud på kørebanen, skiftede problemløst til 2. gear og videre op i gear, og så trillede jeg stille og roligt ned ad Hvidovrevej :o) Eftersom det regnede, havde jeg ikke den store lyst til at forcere adskillige rundkørsler - De havde i forretningen fortalt mig, at der allerede havde været een, der ikke var kommet særlig langt på 1. tur!! - og derfor valgte jeg at køre "på tværs", så jeg kunne ramme Roskildevej og så køre den vej hjem - Det gav jo også et par ekstra km :o))) Selvfølgelig kunne jeg mærke, at jeg var lidt "rusten", men ikke mht. "koblings-fedteri", hvilket var hvad jeg havde "frygtet" mest - men i forbindelse med sving henover våde - og glatte - "felter" (= malede cykelstier, fodgængerfelter og diverse dæksler). Desuden er jeg endnu ikke særlig overbevist om mine egne køreevner/reaktioner i eventuelle "farlige situationer", så jeg kørte forsigtigt hjem. Nok ikke en dum ide :o) Jeg kørte ikke overforsigtigt, jeg holdt hastigheden, men holdt rigtig god afstand til forankørende og tog ingen "chancer" overhovedet; overhalede ikke på noget tidspunkt! *G* At sidde der på sin maskine, høre den spindende brummen fra motoren, mens man går op i gear, og ellers bare kører afsted - den fornemmelse er der INTET der kan overgå - heller ikke supersex! Den fornemmelse af ren og skær glæde, og den dybe mentale tilfredsstillelse man føler, den kan vist kun andre motorcyklister forstå :o) At batteriet så ikke har det særlig godt, for nu at sige det mildt - får nyt på i morgen - gør ikke glæden over denne dag mindre, ej heller at jeg hilste på 5 andre motorcyklister på hjemvejen, eller at "TouringNyt" lå i postkassen da jeg kom hjem :o) Det gjorde forøvrigt også min "Operation Påskeglæde-pakke" :o) Går ud fra min egen også er nået frem, sendte den i hvert fald i går :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar