mandag den 29. november 2004

Det der julehalløj...

...er noget underligt noget.

 Vi skal ikke ret mange år tilbage før jeg også deltog (forøvrigt temmelig begejstret) og havde pyntet op i hele hytten inden 1. søndag i advent.

Der blev bagt 1-5 forskellige slags julesmåkager (alt efter køkkenfaciliter) og kransen på døren var der også.

Havde selvfølgelig også adventskrans, der på behørig vis blev tændt hver eneste af de 4 søndage inden jul. Kalenderlyset manglede heller ikke osv. osv. osv. Sådan er det ikke mere.

I løbet af de sidste 5-6 år er min begejstring for at pynte op og i det hele taget tage del i før-julehalløjet aftaget mere og mere. Jeg ved egentlig ikke, hvad det skyldes, men i betragtning af hvor meget mit liv har ændret sig - til det bedre - de sidste par år, er det måske en ganske naturlig udvikling....eller også er det bare ren og skær dovenskab ;o)

En anden grund kunne formodentlig også være den, at jeg ikke har børn - og derfor ikke bliver "smittet". Kattene er i hvert fald helt ligeglade - omend Speedy sikkert ville anse eventuel julepynt som nyt legetøj, der måtte flåes i stykker ;o) En rigtig god grund til ikke at pynte op.

Jeg er dog ikke blevet julehader. F.eks. synes jeg det er enormt hyggeligt at besøge min mor og hendes mand i december. Min mor forstår nemlig at pynte op, så man bogstavelig talt kan mærke det er jul i det øjeblik, man træder ind ad døren. Hele huset emmer simpelthen af julefred og glæde :o) 

Derfor glæder det mig også rigtig meget, at jeg i år skal holde jul sammen med hele min lille familie hos min mor - det bliver bare en rigtig god jul :o) Og så er jeg vel egentlig også nået frem til det jeg finder vigtigst ved julen, nemlig samværet med familien.

Masser af snak, god mad og drikke. Håber dog jeg slipper for at blive syg julenat i år - så vil forsøge at holde igen med flæskesværene :o/

Igennem - især det sidste års tid - er det gået op for mig (bedre sent end for sent!) hvor meget min familie betyder for mig og at det er for dårligt, at jeg har set så lidt til dem. Det har ellers ikke manglet på invitationer, så det har helt klart været min egen skyld, da jeg har følt det var for "besværligt" med transporten til/fra Fyn og/eller Sverige (Jeg kan ikke fordrage at tage offentlige transportmidler) og derfor har foretrukket at blive hjemme og tage telefonen i stedet for.

Men fremover har jeg kun transportproblemer om vinteren, så fra marts/april 2005 (alt efter vejrforholdene) kan både min mor og min faster godt regne med at se mig mindst 1x om måneden i gennemsnit. Så ved du dét, mor!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar