mandag den 17. maj 2004

"Kære" bilist....!


Du trænger vist lige til et genopfriskningskursus, da jeg selvfølgelig er overbevist om at dit stunt i morges kun kan skyldes at du har fortrængt færdselstavlernes betydning!

For ikke at gå for hurtigt frem, nøjes vi med en enkelt færdselstavle i denne lektion, du skulle jo gerne kunne kapere så megen information på en gang ;o)

Dagens spørgsmål lyder:

Hvad betyder denne tavle?? ....og den svære del: Hvordan skal du reagere, hvis du støder på sådan en tavle??

..........

..........

...............Det er for svært, siger du???

Det var jo ikke så godt, men da jeg stadig gerne vil forblive uskadt - også næste gang jeg møder dig - vil jeg så give dig svaret, men også kun fordi det er første lektion...!

Tavlen betyder:
Hold tilbage for modkørende.

Og hvordan skal du reagere, hvis du støder på sådan en tavle:
Tavlen angiver, at trafikanter kun må køre ind på vejstrækningen, når de kan passere den uden derved at tvinge modkørende til standsning....
Var det hvad du gjorde i morges??.....Nej, vel??

Nu du tænker tilbage, kan du vist godt huske, at du i stedet for, speedede op og brasede igennem indsnævringen......på trods af, at du havde set mig - jeg var immervæk kun 3-4 meter fra indsnævringen, da du valgte at foretage dit usmarte stunt...så jeg måtte lave en temmelig heftig opbremsning for ikke at blive kørt ned, ikk'?

Du betragter åbenbart ikke tohjulede som "modkørende"......?
Hvor ville jeg ønske, der lige i morges havde været trafikkontrol på denne strækning, hvor man ovenikøbet kun må køre 40 km/t....!!

Hvis du så bare var den eneste bilist, der kørte sådan....så kunne jeg vel leve med det.....men sådan er virkeligheden ikke....og derfor kører jeg altid efter reglen om "snigmorderbilister":

"Hver gang du befinder dig i trafikken er der mindst een bilist, der vil forsøge at slå dig ihjel......du ved bare ikke hvem......og derfor skal du forvente lidt af hvert og altid være forberedt på at lave undvigemanøvre eller katastrofeopbremsning."

.......Jeg håber jeg også i fremtiden har held med at undvige tåbelige trafikanter!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar