torsdag den 15. april 2004

Den forårsklargjorte terasse...

...fik jeg fundet frem i går :o)

På vej hjem fra jobbet kørte jeg lige ind på en planteskole og anskaffede mig et par kasser stedmoderblomster. Det er de eneste blomster, jeg endnu tør sætte udenfor, da de i det mindste kan tåle let frost.

Margueritter og alle mulige andre flotte "krukkeblomster" bliver først indkøbt i maj måned, hvor risikoen for nattefrost er næsten ovre - derfor beskærer jeg også først roser efter d. 15. maj :o)

Det var bare lækkert at få hevet sit "have-arbejdsbord" frem fra skuret igen og hen på dets plads på den nyfejede terasse - og så skulle der plantes i krukker - og dét blev der!

Det første jeg gjorde her til morgen, da jeg var vågnet - efter at have givet katten mad, forstås - var at vade hen til mit stuevindue og nyyyde synet af alle de farver, i stedet for de visne og grå farver, der ellers har været fremherskende. De dominerende farver i krukkerne er blå, lysegul og rustrød indtil videre.

Jeg vil forsøge at låne et digikamera fra jobbet her til weekenden, så jeg også kan få smidt et par billeder på - billeder siger noget mere end ord, når det drejer sig om blomster :o)

Hvad har DU gjort for at få forårsstemning omkring dig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar