søndag den 21. marts 2004

Hvorfor kan jeg ikke bare nøjes med at nyde en film?

Hvorfor skal jeg - partout - i ca. 7 ud af 10 tilfælde blive ramt rigtig hårdt af Inspirationen, når jeg ser en film (Her snakker jeg om film med "historiske elementer")?? 

Igen i dag skete det! Jeg havde sat mig godt til rette i sofaen med katten på maven og så frem til et par timers afslapning i selskab med Johnny Depp og Orlando Bloom i "Pirates of the Caribbean"......

Det gik fint under det meste af filmen...men henimod slutningen kunne jeg mærke Inspirationen begynde at prikke bagerst i mit hoved.....Jeg forsøgte at ignorere den:
"For pokker, Esther - du har FRI - så slap af og nyd underholdningen...."
I første omgang lykkedes det at få Inspirationen til at krybe væk.....men så var filmen slut....og jeg gik over til at se de forskellige features, der også findes på dvd'en... "KAPOOOOOOOOW" - og så var der ikke andet at gøre end at lade sig rive med af Inspirationen.........

 * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Nu er det jo nok på sin plads at forklare dette fænomen Inspirationen lidt nærmere.... Med andre ord, kan den også kaldes en erhvervskade....og den bliver værre og værre, jo længere tid man har været lærer (I hvert fald i mit tilfælde.)

I korte træk drejer det sig om at jeg sjældent kan se en film uden straks at få ideer til undervisningsmateriale...!!

 I tilfældet med "Pirates of the Caribbean", blev jeg ramt rigtig hårdt af Inspirationen, for det er da OPLAGT at bruge emnet "Pirater" i engelskundervisningen til næste år!!! Hvorfor har jeg aldrig tænkt på det noget før?? (Tja, måske fordi du i år har haft nok at gøre med at lave undervisningsmateriale til fx. Ringenes Herre og fantasygenren generelt, Jack the Ripper, Braveheart - bare for at nævne nogle af emnerne i dette skoleår! Red.)

Æhm...det er da muligt det er grunden....:o) Nå, men hvorom alting er, så har jeg gennemtrawlet en del af nettet i dag efter informationer (=research hedder det vist med et fint ord *G*) for jeg kan mærke at der (også denne gang!) ikke er noget at gøre....

Inspirationen helmer ikke før jeg har lavet noget materiale om pirater...

Bevares, jeg synes det er enormt sjovt at lave undervisningsmateriale, men det tager bare en pokkers tid!

Desuden har sådan noget materiale den kæmpefordel, at langt de fleste elever synes det er fedt med sådanne "anderledes" emner i engelsk - jeg har i hvert fald, næsten, kun fået begejstrede tilbagemeldinger fra de af mine elever i år, der er blevet "tvangsindlagt" til de føromtale emner...

Undtagelserne er de, der er negativt indstillede, ligegyldig hvad man disker op med - det kan så kun undre hvorfor de overhovedet har valgt at tage det 10. skoleår, da det jo er frivilligt!?

 En helt anden - enormt egoistisk - fordel ved selv at lave en del af undervisningsmaterialerne, er at jeg kan undervise i emner, jeg "brænder" for...!!

Eneste ulempe jeg kan komme i tanker om lige nu, er at der til sådan et emne som "pirater" næppe forefindes egnet prøvemateriale.....men.....så må jeg jo lave det selv.......Det er lykkedes mig at få lavet lytteøvelser til både Stephen King, fantasy, Braveheart og Jack the Ripper....så mon ikke det også lykkes mig at finde noget "lyd" om pirater?? Jeg tror det :o))

Under alle omstændigheder har jeg jo 1 år til at finde det :o))  

Hvilke emner havde DU i engelsk da du gik i skole og hvad syntes du om dem?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar